Image

Sådan kan du engagere dine følgere på hjemmesiden og sociale medier

Hvorfor er det svært at engagere følgere på hjemmesiden og sociale medier i dag?

En af de største udfordringer, vores virksomheder står overfor i dag, er at lukke det, der kaldes forventningsgabet – et tomrum mellem, hvad kunderne forventer at opleve, og hvad der faktisk bliver leveret. Tomrummet skyldes, at nogle virksomheder ikke tilpasser traditionelle marketingstrategier til at imødekomme moderne forventninger til hastighed og personalisering på tværs af forskellige platforme.

At levere personligt indhold på det rigtige tidspunkt er udfordrende. Ligesom at skabe og levere indhold i høj hastighed på tværs af flere berøringspunkter, samtidig med at det stadig giver en enestående oplevelse for forbrugerne.

Hjemmesiden og sociale medier er fantastiske platforme til at dine følgere kan komme tættere på. Og du har faktisk også en unik mulighed for at komme tættere på dine følgere.

Men det skal selvfølgelig give mening i forhold til den tid og energi du har til at lægge i arbejdet.
Når jeg finder artikler om emnet, bliver jeg helt forpustet af alt det arbejde de mener, der skal lægges i at engagerer sit publikum. Der skal du både skrive et ugentligt blogindlæg, lave videoer og være tilstede på 5 forskellige platforme, samt lave analyser og rapporter over dine følgere. Og det er da også helt fint, hvis du har en marketingafdeling, der kan tage sig af det.

Men vi må jo sande, at de virksomheder, der har mest brug for hjælp, er mindre virksomheder, der ikke har timer nok til en marketingmedarbejder.

Derfor har jeg valgt at fokusere på 5 ting du selv kan gøre for at være mere nærværende og skabe gode relationer til dine følgere.

1. Kend dit publikum

Og her mener jeg ikke, at du skal lave en stor analyse af skostørrelse og andre personlige ting.
Har du allerede en Facebook side, er der faktisk nogle værktøjer til at se, nogle detaljer om, hvem dine følgere er. Du kan blandt andet se kvinder/mænd fordelt på alder og hvor folk kommer fra. Det kan du også på din hjemmeside, hvis du har aktiveret Google Analytics.

Har du en fysisk butik, så prøv at lægge mærke til, hvilken type personer, der kommer ind.

Denne demografiske viden er super værdifuld, når du skal:

  • Lave annoncer
  • Lave videoer
  • Lave opslag på sociale medier
  • Arrangere din butik
  • … i det hele taget alle steder, hvor du skal præsenterer noget for dine kunder eller følgere.

2. Brug forskellige platforme til forskellige formål

Med demografisk viden har du også bedre mulighed for at vælge den platform, der passer bedst til dine følgere.

Selvom at rigtig mange virksomheder leverer ydelser og varer til en bred målgruppe, er der oftest alligevel en kerne målgruppe, baseret på køn og alder.

Hjemmesiden er nok den aller vigtigste. Her har du mulighed for at vise din virksomhed frem på en struktureret måde med målrettet indhold om dine produkter eller ydelser.

Facebook kommer vi nok heller ikke uden om, da ca. 75% af danskerne har en profil og ca. 60% af dem bruger den dagligt. Men det er ustruktureret og brugeren skal bruge meget tid på at finde rundt i dit indhold.

LinkedIn er godt, hvis dine produkter eller ydelser er business 2 business.

Instagram henvender sig til de visuelle, da der er mest fokus på billeder og video.

Snap chat er godt, hvis dit publikum er ungt. Ca. 70% af danskere mellem 13 og 25 år er på Snap chat og meget aktive.

YouTube er verdens næststørste søgemaskine. Så hvis du har noget at lære dine følgere, så skal du helt klart have en YouTube kanal. Her har du en unik mulighed for at give en god service i forhold til dine produkter.

Der er selvfølgelig MANGE flere platforme du kan være tilstede på. Og det gælder om at vælge dem, der giver mest værdi for dine følgere, men også for din virksomhed selvfølgelig.

3. Det handler om at give

Hvis du virkelig vil have folk op af stolene, skal du give noget. Det behøver ikke at være store ting, men lav små konkurrencer med noget, der ikke koster så meget i kostpris, men har en stor værdi for følgerne.
Lokalt, hvor jeg bor, har vi Ganløse Bageri, der mindst én gang om ugen udlodder forskellige kager i overstørrelse (Romkugler på 1 kg m.m.). Og det giver sindssygt meget omtale og aktivitet på deres Facebook side. Og romkugler koster jo stort set ikke noget at lave, det er jo alligevel gamle kager og gulvopfej…

Hvad kan du give, der ikke koster så meget, men giver stor værdi?

Noget andet du kan give er viden.
Og det er selvfølgelig en hårfin balance i forhold til at fortælle alt, så du ikke får noget salg. Men alligevel er der sikkert noget du kan dele ud af.
Det kunne være et produkt du sælger, der kræver vedligehold. Her giver det god værdi med en instruktionsvideo, som viser, hvordan man bedst vedligeholder produktet.

4. Del små historier fra hverdagen

Billeder og video, er godt til at skabe opmærksomhed. Og i langt de fleste virksomheder burde det være mulige at lave et lille kort opslag, hver eller hver anden uge om et produkt eller ydelse. Men bare husk, at det skal handle om, hvad følgeren / kunden får ud af det. Så se det fra deres vinkel.

Du kan også lave små opslag fra produktionslinjen, hvor du viser, hvordan et produkt kommer til. Eller bare giver et generelt “billede” af livets gang i virksomheden.

5. Vis den menneskelige side af din virksomhed

Vis, at der er mennesker bag virksomheden. det vil sige at I skal skabe en god stemning omkring dit brand.
Det kan blandt andet gøres ved at præsentere medarbejderne på en sjov og humoristisk måde. Men også ved at være personlig i tekster, billeder og video. Henvend dig til den enkelte kunde og ikke til en hel menneskemængde.

Brug CSR …
Man siger godt nok, at man ikke kan sælge med CSR.
Men jeg vil alligevel påstå, at gør virksomheden noget godt, skal man også “larme” ud om det. Personligt, hvis jeg skal købe noget og to virksomheder har det samme produkt, fortrækker jeg da at handle hos en virksomhed, der kigger ud over deres egen næse.

Vælg det der passer dig

Jeg håber at du er blevet inspireret af de 5 tips jeg har givet dig, så du kan komme videre i din markedsføring. Men husk at du skal vælge det, der passer bedst ind i dit flow. Og ikke mindst, hvad du har ressourser til.

Kategorier


Nyeste blogindlæg


Om by Markvig

by Markvig arbejder med marketing på et lavpraktisk plan.
Jeg gør det simpelt at have en god marketingstrategi og kan samtidig eksekvere opgaverne og dermed spare virksomheder penge, da de ikke skal ud og hyre eksterne leverandører til at klare marketingopgaverne.

Jeg hedder Hallur Markvig, og ejer by Markvig.
Navnet by Markvig dækker over flere koncepter:
Til erhverv er der Marketing by Markvig.
Til private er der Fotografi by Markvig.
Og som noget helt specielt har jeg De Sidste Billeder by Markvig.

Ta' fat i mig og hør mere om, hvad jeg kan gøre for din virksomhed.

6070 7735
info@bymarkvig.dk